Thursday, August 22, 2013

Manden for bordenden

I februar 2013 nedsatte Erhvervs- og Vækstministeriet et udvalg om socialøkonomiske virksomheder. Udvalget skulle udsende sin første rapport i august i år.  Fra de første par møder blev rapporteret om ringe fremdrift.  Formanden var en pensioneret CEO. Han har nu trukket sig i protest mod at udvalget er flyttet til Social-, Børne- og Integrationsministeriet.  Han mener, at det erhvervsmæssige fokus i udvalgsarbejdet kommer til at tabe til det sociale, når udvalgsarbejdet flyttes over i det blødere ministerium.
Børsen skriver, at i praksis får hans afgang næppe den helt store betydning i første omgang, da udvalget er ved at være klar med sine anbefalinger, som offentliggøres om kort tid. Vi får se.

Mon ikke hans afgang er en både kærkommen og bekvem vej til at slippe ud af et udvalg, som det ikke er lykkedes for ham at få til at arbejde sammen.  Forklaringen på hans protest forekommer tynd og rent ud sagt usandsynlig.

En indikation på det kommer, hvis vi senere på måneden ser meddelelsen om, at udvalgets anbefalinger er forsinket.  Spændende hvad forklaringen til den tid bliver: vi havde en uduelig formand eller vi har ingen formand.

Sunday, March 25, 2012

Dyppe kager, Dunker´s Dilemma, (en)

About RBD aka Ritual Biscuit Dunking,
On being handed ones mug of coffee, or, where staff shortages require one to make or collect it oneself, on attaining suitable braced position, gently test biscuit diameter across diameter of mug. The Very Best Biscuits will not fit into the mug. If the biscuit just reaches the surface of the coffee, allow it to soak for a few moments to attain preferred consistency under the local sludge factor which should be applied using the Mercator Spherical Projection Method. (If biscuit does nor reach surface, chew off short chord from edge and proceed as follows). On removing biscuit. gently chew off small dunked chord, leaving a short straight edge. Savour flavour and reapply sludge factor if necessary. Rotate biscuit so that straight edge is parallel with side of mug and dunk to a level of 3 - 4 millimetres for required time and remove. Chew off newly dunked segment, leaving two straight edges at right right angles. Savour for several seconds. Rotate biscuit so that shortest edge is presented to surface and dunk. Chew off small dunked segment and continue procedure until remaining segment is no longer large enough to dunk without wetting fingers. One is then faced with The Dunker's Dilemma: should one eat the remaining segment or drop it in the mug to be slurped later?  

The very best authorities say that either course is acceptable but I prefer the former.

Omniscan - igen igen

Nogle sager vil bare ikke slutte. Og måske med god grund.  
Dagbladet BT offentliggør i dag en intern rapport fra GE Healthcare ("Muller-rapporten" fra 1995), som afslører, at firmaet allerede i 1995, var bekendt med at frit Gadolinium frigøres fra det indsprøjtede kompleks i serum, men ikke i vandige opløsninger af de tilsvarende proteiner.  Rapporten er tidligere leveret til Lægemiddelstyrelsen fra den danske afdeling af GE Healthcare, men har hidtil ikke været offentlig. 
Det er den så fra i dag.  
Sagen kører nu videre - forhåbentlig med udsigt til passende erstatning - i modsætning til hvad der hidtil er ydet de ca. 50 patienter, som her i landet har lidt skade eller sågar er døde, som følge af Lægemiddelstyrelsens svigt.  Worldwide har 30 millioner patienter siden 1980 fået indsprøjtet Omniscan.


Her er Peter Marckmanns "fordanskning" af konklusionen:
- Der sker ingen frigørelse når Omniscan og Magnevist blandes med vandige opløsninger af proteiner fra mennesket - selv efter 24 timer. Derimod sker der noget, når Omniscan og Gadodiamide (som er det aktive stof i Omniscan) blandes med serum (blod, hvor cellerne er centrifugeret væk) fra mennesker. Tidligere undersøgelser tyder på, at de forandringer man ser skyldes spaltning af Gd-komplekserne (dvs frigørelse af Gadolinium). Det skal dog pointeres, at spaltningen foregår langsomt sammenlignet med den tid, som Omniscan er i menneskekroppen efter indsprøjtning (Dette gælder dog ikke for svært nyresyge, som ikke kan udskille Omniscan!!). Det er interessant, at spaltningen sker i serum og ikke i de vandige opløsninger af proteiner, og det kræver nærmere udforskning.
...
B.T. har anmodet GE Healthcare om et interview, men firmaet har afslået. Medicinalgiganten skriver dog følgende i en mail til B.T.:

- Relevansen af de resultater, som Muller rapporten indeholder, er ikke blevet påvist, skriver pressemedarbejder Aleisia Gibson til B.T. og fortsætter:

- Denne rapport relaterer til et reagensglas-forsøg, som gør brug af metoder, der ikke påviser hvordan gadoliniumbaserede kontrastmidler (som Omniscan. Redaktionen) opfører sig i menneskekroppen, eller forudser effekterne på menneskers helbred.

Det er B.S. (bull shit) og et markant udtryk for firmaets holdning til ansvar.

Helledusseda - enhver med lidt basal kemisk viden burde kunne tænke sig til, at der kan foregå en transmetallering med Zn og Cu i serum, og samme Muller har i Contrast Media Mol Imaging. 2006 May-Jun;1(3):128-37. smukt redegjort for mekanikken. 

Èn af de tre hovedansvarlige for Lægemiddelstyrelsens cover-up og fejlinformation af Folketinget er nu blevet chef for den fortsatte afdeling for Lægemiddelgodkendelse i Sundhedsstyrelsen.  En anden er pensioneret og den tredie har ikke fundet plads i den nye organisation i Sundhedsstyrelsen. 

Monday, March 19, 2012

DR1, Bag Borgen

DR1 vil styrke sin rolle som public service program.
Jersild har allerede givet et forvarsel i den sidste "Jersild Live" på DR2: i stedet for Jersild Live, som bortset fra, at Jersild fra tid til anden satte sig selv lidt rigeligt i centrum ved at stille nogle af de længste spørgsmål, man kan høre i debatprogrammer, var et udmærket program med velorienterede og velformulerede gæster med en hvis autoritet i studiet, kommer der nu et "analyserende program" med Ask Rostrup og Kim Bildsøe Lassen, som vil "gå bag om de politiske initiativer og analysere indholdet i dem".  Gab - man kan ikke just sige at Bildsøe Lassen er nogen ørn til at formulere spørgsmål.  Når han interviewer lyder det nærmest som om han mest kæmper med at formulere selve spørgsmålene eller prøver på at få det til at lyde som om hans spørgsmål er særligt skarpsindige. Ask Rostrup er til gengæld en sprællemand, som nyder at være på i en grad, så spørgsmålene i virkeligheden ikke betyder en døjt.  Med en ubærlig leflen for det aktuelle skal programmet sågar hedde "Bag Borgen".  Måske et freudian slip - en  erindring om (ryger)arealer (bag)ved Christiansborg, hvor der sikkert kan opsnappes initiativer eller sågar analyser blandt de folketings- medlemmer, som ikke har få "bevilget" deres egen rygekabine.  Bag Borgen starter 22 marts.


Uden gæster i studiet skulle det være sikret, at ingen nye impulser slippes ind.  Yderligere satsning på "Gintberg på kanten" hvor Gintberg sjofler et lille indbudt publikum i deres eget forsamlingshus, og "Restaurant bag tremmer",  bestyrker opfattelsen af et gigantisk freudian slip, hvor det hele går ud på at lukke sig inde om sig selv.  

Vi skal fortsat give danskerne dramatik i verdensklasse, store fælles oplevelser og skabe rammer for at vise og diskutere vores forskelligheder, siger Gitte Rabøl (mediedirektør). 

Thursday, January 19, 2012

Glæden ved biler

Min Rover 75 er efterhånden nogle år gammel.  Bortset fra diverse karosseriskader - af hvilken den værste var påkørsel af en DHL lastvogn med trailer og skubning 3 meter sidelæns - har der ikke været specielt kostbare reparationer.  Påkørslen krævede to nye døre i venstre side, men stolpen og resten af chassisset holdt stand.  Af egen drift skiftede jeg tandremmen omkring 100.000 km.  Svigter tandremmen banker stempler og ventiler sammen.  Lyden af det havde jeg ikke lyst til at opleve.
I september 2011 skulle (den originale) udstødning skiftes, da den bagerste lydpotte "delaminerede".  Den består af syv lag plader, men rusten havde godt fat og flager stak ud.  Udstødningen kan ikke skaffes. Rover bygges ikke længere i Crewe og rettighederne til produktion af Rover er solgt til kineserne.  Værkstedet viste dog, at udstødningen fra en MG, som en kort overgang blev produceret i en Rover-version, kunne tilpasses.  Tilpasningen bestod i at der skæres et udsnit i kofangeren bagpå, så de to udstødningsrør får frit løb.  En uoriginal udstødning ville de ikke anbefale, da den havde en "lidt hård lyd". Under montering af den nye udstødning kunne værkstedet konstatere, at bremserne bagtil var defekte.  Jeg havde ikke noteret noget unormalt, men havde jo heldigvis heller ikke haft behov for katastrofeopbremsninger.  Bagbremserne blev derfor skiftet.  Undet det arbejde blev støddæmperne blotlagt og man kunne se utæthed ved den højre.  OK, støddæmperne skal så også skiftes snart.  Det lykkedes at skaffe originale støddæmpere fra et lager i England.  Under udskiftning af støddæmperne kunne man samtidig inspicere fjedrene bagpå.  De viste revner. Ikke alvorligt - dvs jeg kunne køre videre, men for en sikkerheds skyld skulle udskiftningen foretages inden for længe.  Inden de blev skiftet blev bilen indkaldt til syn, men bilen blev godkendt med bemærkningen "det er en fin bil" fra mekanikeren.

Inden fjedrene blev skiftet opstod imidlertid et andet problem.  Da alt i bagenden nu var under kontrol - Rover 75 har forhjulstræk - viste problemerne sig nu i forenden: fra tid til anden ville bilen ikke starte.  Der var strøm nok og startmotoren snurrede, men bilen tændte ikke.  De 8-10 gange, det er forekommet har kuren været: tag det roligt, vent lidt og prøv igen, vent endnu længere og prøv igen.  Alle gange er bilen til sidst startet med et drøn efter passende forsøg og ventetid.  Årsagen viste sig i denne uge at være en knastaksel-føler, som periodisk sender forkerte signaler til bilens computer.

I dag blev bagbremser og knastaksel-føleren så skiftet.  Mekanikeren hørte dog en raslende lyd, som kom fra et slidt leje i en remstrammer.  Sådan har den sagt i flere år, specielt ved koldstart, men lyden forsvinder når motoren bliver varmere.  Den del var (heller) ikke på lager, men jeg krydser fingre for at den kan skaffes.  Forhandleren handler nu med Hyundai, Honda og Landrover, som i vore dage vist ejes af Ford.
Bilen har kørt 134.000km

Der er særdeles interessant at konstatere, at udgifterne til reservedele og arbejdsløn på det seneste netop har nu passeret det beløb, bilen kan indbringe, hvis jeg sælger den til værkstedet/forhandleren, som mener at kunne videresælge den til 90.000kr.

Nogen købere; hvem byder?

Monday, October 10, 2011

Valgløfter - socialkonstruktivisme

Statsministeren fastslår, at hun ikke har kvittet nogen valgløfter overhovedet.
Listen over brudte løfter er ellers lang:  Straksafskrivning for virksomheder, hjælpepakke til boligmarkedet, millionærskat, bankskat, tolærerordning, højst 30 min ventetid på skadestuer og en del flere.  Samtidig forklares løftebruddene med, at der skal 90 mandater til et flertal.

Thorning tilhører en særlig filosofisk skole, der kalder sig socialkonstruktivister.
Alt kan bortforklares med henvisning til, at virkeligheden skabes af , hvad man siger.  Så enkelt er det.  Det er også sådan regeringen vil skabe nye arbejdspladser. Man skal bare sige det, så sker det.  Ligesom opfyldelsen af valgløfterne inden forhandlingerne om regeringsgrundlaget gik i gang blot ville følge af de kommende forhandlinger.

Statsministerens projekt med at gradbøje sandt og falsk er dømt til at mislykkes.

Hvem sagde "dum som en dør"?

Friday, July 15, 2011

Resveratrol

Når de åbenbare kilder som Grappa eller Marc ikke er passende - f. eks. før kl. 19 - , kan man jo ty til andre kilder:


Både blåbær og tranebær kan let passes ind i en daglig diæt.  Til festlige lejligheder kunne bærrene måske suppleret med et drys valdnødder pynte på en dejlig "duck salad".  Gud ved hvad valdnødder kan bidrage med af sundhedsfremmende ingredienser?; og hvilke af disse kunne evt. også genfindes i valdnøddesnapsen?  Der forekommer at være endnu en del at udforske.
... the pressure, the pressure...

Wednesday, July 13, 2011

Resveratrol - vidundermiddel eller snake oil - dirty molecules

I Børsen tirsdag den 12. Juli 2011 er der en artikel af Benjamin Werner Christensen: "Rødvinspille skal spinde guld i USA".  Den fortæller om en lille virksomhed, Fluxome, i Stenløse, som nu er klar til at sælge resveratrol til bl. a. sodavandsproducenter i USA. Resveratrol er trans-3,5,4'-trihydroxystilben:


Faktaboksen i Børsen er helt i skoven:

- Resveratrol er en antioxidant, som har en betydelig sundhedsfremmende effekt.
Ubeføjet, da der til dato ikke findes forsøg i mennesker, som støtter det.  Tværtimod er alle med viden derom enige om at plante-antioxidanter ikke har virkning som sådanne i levende væsener.

- resveratrol er fundet i rødvin
Måske, men i minimale mængder, fordi det findes i drueskallen og har ringe opløselighed (0,03g/L) i vand.

- den sundhedsfremmende effekt af moderat indtagelse af vin kan derfor i nogen grad forklares ved vins indhol af aktive forbindelser såsom resveratrol.
Den skrøne er tilbagevist for mange år siden.

- resveratrol forebygger kræft på en række forskellige måder...
Tja, eller også øger det risikoen. Forsøg har vist, at det aktiverer SIRT1, som er et stof der binder sig til proteinet p53, der regulerer cellevækst. Resveratrol kunne potentielt have en rolle som tumor promotor.

Summa sammensurium:
Den seriøse farmaceutiske industri betragter selve resveratrol som et "dirty molecule".  Forskningen går efter at finde andre (syntetiske) analog-moleculer, der bedre kan virke sammen med p53 i regulering af cellevækst og nogle firmaer har udviklet transgene planter, der syntetiserer resveratrol i højere mængder.  Det er vi jo selvfølgelig ikke så betaget af i EU.

Stoffet er slet ikke så nyt; det er fundet af en japaner, Takaoka, i Veratrum grandiflorum i 1939 - deraf navnet resveratrol.

Til dato er der postet op mod 200 mio DKK i Fluxome.  Stoffet fremstiller de ved gæring (bagegær), så
pengene er nok ikke brugt på druekvas, som måske ellers ville være en oplagt kilde.

Med min baggrund incl. mit UG i Naturproduktkemi er jeg særdeles skeptisk overfor sagen.  På den anden side giver artiklen jo en form for indsigt, så inden verdensmarkedsprisen på druekvas rammer skyerne, må I have mig undskyldt medens jeg går ud og finder en flaske Grappa eller Marc og tager chancen med dem...

Monday, June 13, 2011

Love songs - pirate songs

I går spillede jeg med Conductor i Brøndby Strand Kirke. Koncerten var en gentagelse af orkesterets sædvanlige sommerkoncert, som fandt sted den 25. maj som en del af Tåstrup Kulturuge. Vores dirigent gennem det sidste års tid, Maria Badstue, stopper nu, da hun har fået tilbud om videre uddannelse i Oslo, og ydermere er blevet udvalgt som én af 16 blandt i alt 160 tilmeldte til en international dirigentkonkurrence i Zagreb til oktober.
Maria har sendt en del afbud siden nytår, men har været formidabel til at skaffe afløsere, når hun ikke kunne dirigere os til den ugentlige prøve. Det betyder, at opspillet til koncerterne har været med op til fire forskellige afløsere. Desuden ”skaffede” hun en sang-solist til koncerterne. Èn af dirigenterne var organisten i Brøndby Strand Kirke, Jonas Nørgaard, som straks så muligheden for også at spille koncerten som afslutning på Brøndby Stands kulturuge i hans kirke. På grund af Maria´s stramme program blev den første koncert gennemført uden prøver med sangsolisten udover en hurtig gennemgang umiddelbart før den første koncert. Det gik imidlertid fint. Koncerten var udendørs i Blaakildegaard, som er et kulturhus i det gamle Tåstrup.
Koncerten pinsedag var til overflod med en anden dirigent. Prøver hertil var det igen så som så med, da Kristoffer Kaas, ved den første prøve, vi havde med ham, skulle indstudere programmet til vores samspil med et norsk orkester sidst på sommeren. Til den tid skal vi iøvrigt have den tredie dirigent, Christian ?, som vi har haft én gang før. Kristoffer og sangsolisten - nu kommer det endelig: Nickie Johansson  - http://www.nickiejohansson.dk - var således nye for hinanden - ihvertfald i den aktuelle program-sammenhæng - i går. Det gik dog fint. Nickie sang ”O Mio Babbino Caro” fra Gianni Schicchi, Rusalka´s sang til Månen og et par indtagende kærlighedssange af Hugo Alfven og H.C.Andersen/Grieg. Begge de to kærlighedssange var arrangeret af Jonas Nørgaard. Hovedtemaet for koncerten var operamusik.
Desuden spillede vi Forspil til 2. akt af Saul og David, March fra Aladdin, Ouverturen til Carmen, ”Alleluja” fra Exultate Jubilate af Mozart (K. 165 for kendere). Hvorfor Nickie ikke skulle synge ”Alleluja” må stå hen. Jeg var skuffet, men det har man af at sende afbud til programudvalgsmøde. Koncerten sluttede meget passende ligesom Maskerade med ”Kehraus”.
Jeg lærte for mange år siden, at der musikalsk er to muligheder: ”songs are either love songs or pirate songs” (Roger Bobo). Piratsangene må komme en anden gang.

Friday, June 10, 2011

East of Eden

For mange år siden havde jeg et kasette-bånd - jeg har det jo nok stadig et eller andet sted - med Placido Domingo, som sang diverse "light classics".  Jeg havde selv indspillet det fra en LP og huskede noten om at én af sangene, "I have seen a Summer Day" var fra filmatisering af John Steinbecks Øst for Paradis. Jeg ledte i LP-erne og fandt kun en anden med Domingo og John Denver, men East of Eden-sangen var der ikke.  Så fandt jeg sangen på YOUTUBE igen med omtale af, at den var fra East of Eden.  Det mærkværdige var, at jeg ikke erindrede den fra filmen (med James Dean fra 1955). Selv efter endnu et gennemsyn af VHS-udgaven, som er rippet fra en TV-visning for år tilbage, kunne jeg ikke finde spor af sang eller musik, der mindede om den. Hmmm.
Jeg har altid syntes, at Elia Kazans film med James Dean er god. Jeg så den første gang i skolebio og husker, at én af vore lærere, som også havde set den, mente, at det var en reduceret udgave og at dele manglede.  Senere læste jeg bogen og forstod det: hele første halvdel af bogen er simpelthen udeladt i en film, der mest er bygget op om at udstille James Dean. I øvrigt den eneste film med James Dean, der nåede at blive vist, mens han endnu var i live og som skaffede ham en nominering til Academy Awards (1955). Ernest Borgnine fik Oscaren for mandlige skuespillere det år, men Jo van Fleet fik sin Oscar som bedste kvindelige birolle, som Cal og Arons mor.

For nogle måneder siden faldt det hele så på plads: på Amazon.co.uk søgte jeg efter filmen på DVD, da VHS er i udkanten af, hvad der kan reproduceres af det forhåndenværende hardware og heller ikke tilfredsstiller dagens krav til kvalitet af gengivelsen.  Og se bare: der var en East of Eden, men fra en mini-serie fra ABC fra 1981.  Sangen (melodien) er selvfølgelig derfra.  På tre DVD-er findes samtlige afsnit af TV-serien, som vandt adskillige Golden Globes og en Emmy.  Foruden Jane Seymor ses Warren Oates, Timothy Buttoms og Lloyd Bridges.  Når man har set serien har man grundigt lært melodien: den kører i alle tænkelige tempi og instrumenteringer gennem alle afsnit.  Hvis man vil høre Placido Domingo´s fortolkning, er den her:  
http://www.youtube.com/watch?v=taBc97j9Hzo     
Indspilninger af sangen kom først i skred efter at Lee Holdridge havde skåret overgangene til, så den kunne synges komfortabelt inden for én oktav og én terts.  Teksten er af Molly Ann Leikin og er først kommet til efter filmen.

Det er let at høre, at musik-temaet i TV-serien er skåret (Lee Holdridge) efter det "originale" i Kazans film (Leonard Rosenman):  http://www.youtube.com/watch?v=Bh7iF0BxuNo&feature=related

John Steinbeck samarbejdede med Eliah Kazan om den første filmudgave, men  jeg  synes, at fjernsynsudgaven fra ABC gør bedre rede for Steinbecks roman. Musikalsk er der dog mere "mad" i musikken i den første version.

Tuesday, April 5, 2011

Follow up

Apropos Falklandsøerne (1000-places-to-see...)
I går (3/4) var det datoen for Margareth Thatchers afsendelse i 1982 af den flådestyrke, som skulle vinde Falklandsøerne tilbage.

Mine gamle computere (mine computere...)
Min datter, som lige var hjemme fra London, kunne huske detaljerne i det spil på Rainbow-en, som gik ud på at slynge en genstand mod en skyline.  Genstandene var bananer og afsenderen var en lille gorilla,  Desværre kunne hun heller ikke huske, om der var lyd på "appsen".  Navnet var gorilla.exe. Fantastisk, at der i det hele taget kunne afvikles grafik i C/PM - det var vist noget med at boote en Graphic System Extension ovenpå C/PM.  Spillet kørte på Z80 processoren, der kørte parallelt med 8086/8088 som blev bootet med MS-DOS.

Saturday, March 26, 2011

1000 Places to See before You Die

I julegave fik jeg "1000 places to see before you die" i en dansk udgave med undertitlen: Dit livs drømmerejser. En gennemgang viser, at jeg næppe når at besøge dem alle. Balancen er lige nu på 9,8%, som er nået gennem vel 40-50 år, så der er nok at tage fat på.  Af de omkring 100 nævnte steder, som jeg har besøgt, ligger op mod 30 i Frankrig.  Èt af de udestående mål nås denne sommer: Savonlinna Opera Festival i Finland 340 km NØ for Helsinki. I borggården på Olofsburg holdes, hvad der i bogen omtales som Europa´s mest berømte opera festival. Blandt de hidtil uopnåede mål er steder som Tanglewood Music Festival, som er sommerresidens for Boston Symphony, Santa Fé Opera i New Mexico, som er en inden/udendørs opera, som excellerer i sjældent opførte operaer, Graceland (Elvis) og Nashville i Tennesee, Martha´s Vineyard og Cape Cod i Massachusetts.  Alle steder som med lidt planlægning skulle kunne nås i ét hug. 


Til gengæld ville jeg ønske, at se andre steder, som slet ikke er nævnt:
Falklands Øerne i Sydatalanten - de har altid fascineret mig siden jeg engang i halvtredserne fik to frimærker derfra, hjembragt af min mors fætter, som var udstationeret af BUKO-ost for at lære Argentinerne mejeribrug. Ikke langt derfra ligger Syd Georgien, som jeg lærte af kende af min naturhistorielærer i mellemskolen.  Når dagens lektie var gennemgået omkring 10-12 minutter inde i timen lagde vi bøgerne væk og sank ned i fantasiens verden, medens lektor Ørnsholt læste op af diverse rejsebeskrivelser: Schackletons expedition til Antarktis og sejlturen via Elefant-øen til Sydgeorgien efter hjælp til de skibbrudne fra Endurance. Scotts og Amundsens expeditioner til Sydpolen. I mange år fik synet af en pakke BUKO-ost mig altid til at tænke på Falklandsøerne. Da Argentinerne i et anfald af vanvid invaderede Falklandsøerne i 1982 og Margareth Thatcher kastede alle til rådighed værende engelske styrker ind i generobringen, var der ikke tvivl om, hvem jeg holdt med. Efterfølgende er lysten til at besøge øerne ikke blevet mindre.  I vore dage er det faktisk muligt.  Man kan flyve til Santiago (Chile) og videre til Ushuaia og der stå på et National Geographic expeditionsskib, der sejler til Antarktis, Syd-Georgien og Falklandsøerne.  De omkring 25000 landminer, som blev lagt på øerne tilbage i 1982, er langtfra ryddet, så man skal selvfølgelig se godt efter, hvor man færdes. Som gammel ingeniørsoldat burde jeg kunne klare det.