Sunday, March 25, 2012

Dyppe kager, Dunker´s Dilemma, (en)

About RBD aka Ritual Biscuit Dunking,
On being handed ones mug of coffee, or, where staff shortages require one to make or collect it oneself, on attaining suitable braced position, gently test biscuit diameter across diameter of mug. The Very Best Biscuits will not fit into the mug. If the biscuit just reaches the surface of the coffee, allow it to soak for a few moments to attain preferred consistency under the local sludge factor which should be applied using the Mercator Spherical Projection Method. (If biscuit does nor reach surface, chew off short chord from edge and proceed as follows). On removing biscuit. gently chew off small dunked chord, leaving a short straight edge. Savour flavour and reapply sludge factor if necessary. Rotate biscuit so that straight edge is parallel with side of mug and dunk to a level of 3 - 4 millimetres for required time and remove. Chew off newly dunked segment, leaving two straight edges at right right angles. Savour for several seconds. Rotate biscuit so that shortest edge is presented to surface and dunk. Chew off small dunked segment and continue procedure until remaining segment is no longer large enough to dunk without wetting fingers. One is then faced with The Dunker's Dilemma: should one eat the remaining segment or drop it in the mug to be slurped later?  

The very best authorities say that either course is acceptable but I prefer the former.

Omniscan - igen igen

Nogle sager vil bare ikke slutte. Og måske med god grund.  
Dagbladet BT offentliggør i dag en intern rapport fra GE Healthcare ("Muller-rapporten" fra 1995), som afslører, at firmaet allerede i 1995, var bekendt med at frit Gadolinium frigøres fra det indsprøjtede kompleks i serum, men ikke i vandige opløsninger af de tilsvarende proteiner.  Rapporten er tidligere leveret til Lægemiddelstyrelsen fra den danske afdeling af GE Healthcare, men har hidtil ikke været offentlig. 
Det er den så fra i dag.  
Sagen kører nu videre - forhåbentlig med udsigt til passende erstatning - i modsætning til hvad der hidtil er ydet de ca. 50 patienter, som her i landet har lidt skade eller sågar er døde, som følge af Lægemiddelstyrelsens svigt.  Worldwide har 30 millioner patienter siden 1980 fået indsprøjtet Omniscan.


Her er Peter Marckmanns "fordanskning" af konklusionen:
- Der sker ingen frigørelse når Omniscan og Magnevist blandes med vandige opløsninger af proteiner fra mennesket - selv efter 24 timer. Derimod sker der noget, når Omniscan og Gadodiamide (som er det aktive stof i Omniscan) blandes med serum (blod, hvor cellerne er centrifugeret væk) fra mennesker. Tidligere undersøgelser tyder på, at de forandringer man ser skyldes spaltning af Gd-komplekserne (dvs frigørelse af Gadolinium). Det skal dog pointeres, at spaltningen foregår langsomt sammenlignet med den tid, som Omniscan er i menneskekroppen efter indsprøjtning (Dette gælder dog ikke for svært nyresyge, som ikke kan udskille Omniscan!!). Det er interessant, at spaltningen sker i serum og ikke i de vandige opløsninger af proteiner, og det kræver nærmere udforskning.
...
B.T. har anmodet GE Healthcare om et interview, men firmaet har afslået. Medicinalgiganten skriver dog følgende i en mail til B.T.:

- Relevansen af de resultater, som Muller rapporten indeholder, er ikke blevet påvist, skriver pressemedarbejder Aleisia Gibson til B.T. og fortsætter:

- Denne rapport relaterer til et reagensglas-forsøg, som gør brug af metoder, der ikke påviser hvordan gadoliniumbaserede kontrastmidler (som Omniscan. Redaktionen) opfører sig i menneskekroppen, eller forudser effekterne på menneskers helbred.

Det er B.S. (bull shit) og et markant udtryk for firmaets holdning til ansvar.

Helledusseda - enhver med lidt basal kemisk viden burde kunne tænke sig til, at der kan foregå en transmetallering med Zn og Cu i serum, og samme Muller har i Contrast Media Mol Imaging. 2006 May-Jun;1(3):128-37. smukt redegjort for mekanikken. 

Èn af de tre hovedansvarlige for Lægemiddelstyrelsens cover-up og fejlinformation af Folketinget er nu blevet chef for den fortsatte afdeling for Lægemiddelgodkendelse i Sundhedsstyrelsen.  En anden er pensioneret og den tredie har ikke fundet plads i den nye organisation i Sundhedsstyrelsen. 

Monday, March 19, 2012

DR1, Bag Borgen

DR1 vil styrke sin rolle som public service program.
Jersild har allerede givet et forvarsel i den sidste "Jersild Live" på DR2: i stedet for Jersild Live, som bortset fra, at Jersild fra tid til anden satte sig selv lidt rigeligt i centrum ved at stille nogle af de længste spørgsmål, man kan høre i debatprogrammer, var et udmærket program med velorienterede og velformulerede gæster med en hvis autoritet i studiet, kommer der nu et "analyserende program" med Ask Rostrup og Kim Bildsøe Lassen, som vil "gå bag om de politiske initiativer og analysere indholdet i dem".  Gab - man kan ikke just sige at Bildsøe Lassen er nogen ørn til at formulere spørgsmål.  Når han interviewer lyder det nærmest som om han mest kæmper med at formulere selve spørgsmålene eller prøver på at få det til at lyde som om hans spørgsmål er særligt skarpsindige. Ask Rostrup er til gengæld en sprællemand, som nyder at være på i en grad, så spørgsmålene i virkeligheden ikke betyder en døjt.  Med en ubærlig leflen for det aktuelle skal programmet sågar hedde "Bag Borgen".  Måske et freudian slip - en  erindring om (ryger)arealer (bag)ved Christiansborg, hvor der sikkert kan opsnappes initiativer eller sågar analyser blandt de folketings- medlemmer, som ikke har få "bevilget" deres egen rygekabine.  Bag Borgen starter 22 marts.


Uden gæster i studiet skulle det være sikret, at ingen nye impulser slippes ind.  Yderligere satsning på "Gintberg på kanten" hvor Gintberg sjofler et lille indbudt publikum i deres eget forsamlingshus, og "Restaurant bag tremmer",  bestyrker opfattelsen af et gigantisk freudian slip, hvor det hele går ud på at lukke sig inde om sig selv.  

Vi skal fortsat give danskerne dramatik i verdensklasse, store fælles oplevelser og skabe rammer for at vise og diskutere vores forskelligheder, siger Gitte Rabøl (mediedirektør). 

Thursday, January 19, 2012

Glæden ved biler

Min Rover 75 er efterhånden nogle år gammel.  Bortset fra diverse karosseriskader - af hvilken den værste var påkørsel af en DHL lastvogn med trailer og skubning 3 meter sidelæns - har der ikke været specielt kostbare reparationer.  Påkørslen krævede to nye døre i venstre side, men stolpen og resten af chassisset holdt stand.  Af egen drift skiftede jeg tandremmen omkring 100.000 km.  Svigter tandremmen banker stempler og ventiler sammen.  Lyden af det havde jeg ikke lyst til at opleve.
I september 2011 skulle (den originale) udstødning skiftes, da den bagerste lydpotte "delaminerede".  Den består af syv lag plader, men rusten havde godt fat og flager stak ud.  Udstødningen kan ikke skaffes. Rover bygges ikke længere i Crewe og rettighederne til produktion af Rover er solgt til kineserne.  Værkstedet viste dog, at udstødningen fra en MG, som en kort overgang blev produceret i en Rover-version, kunne tilpasses.  Tilpasningen bestod i at der skæres et udsnit i kofangeren bagpå, så de to udstødningsrør får frit løb.  En uoriginal udstødning ville de ikke anbefale, da den havde en "lidt hård lyd". Under montering af den nye udstødning kunne værkstedet konstatere, at bremserne bagtil var defekte.  Jeg havde ikke noteret noget unormalt, men havde jo heldigvis heller ikke haft behov for katastrofeopbremsninger.  Bagbremserne blev derfor skiftet.  Undet det arbejde blev støddæmperne blotlagt og man kunne se utæthed ved den højre.  OK, støddæmperne skal så også skiftes snart.  Det lykkedes at skaffe originale støddæmpere fra et lager i England.  Under udskiftning af støddæmperne kunne man samtidig inspicere fjedrene bagpå.  De viste revner. Ikke alvorligt - dvs jeg kunne køre videre, men for en sikkerheds skyld skulle udskiftningen foretages inden for længe.  Inden de blev skiftet blev bilen indkaldt til syn, men bilen blev godkendt med bemærkningen "det er en fin bil" fra mekanikeren.

Inden fjedrene blev skiftet opstod imidlertid et andet problem.  Da alt i bagenden nu var under kontrol - Rover 75 har forhjulstræk - viste problemerne sig nu i forenden: fra tid til anden ville bilen ikke starte.  Der var strøm nok og startmotoren snurrede, men bilen tændte ikke.  De 8-10 gange, det er forekommet har kuren været: tag det roligt, vent lidt og prøv igen, vent endnu længere og prøv igen.  Alle gange er bilen til sidst startet med et drøn efter passende forsøg og ventetid.  Årsagen viste sig i denne uge at være en knastaksel-føler, som periodisk sender forkerte signaler til bilens computer.

I dag blev bagbremser og knastaksel-føleren så skiftet.  Mekanikeren hørte dog en raslende lyd, som kom fra et slidt leje i en remstrammer.  Sådan har den sagt i flere år, specielt ved koldstart, men lyden forsvinder når motoren bliver varmere.  Den del var (heller) ikke på lager, men jeg krydser fingre for at den kan skaffes.  Forhandleren handler nu med Hyundai, Honda og Landrover, som i vore dage vist ejes af Ford.
Bilen har kørt 134.000km

Der er særdeles interessant at konstatere, at udgifterne til reservedele og arbejdsløn på det seneste netop har nu passeret det beløb, bilen kan indbringe, hvis jeg sælger den til værkstedet/forhandleren, som mener at kunne videresælge den til 90.000kr.

Nogen købere; hvem byder?