1000 Places to See before You Die

I julegave fik jeg "1000 places to see before you die" i en dansk udgave med undertitlen: Dit livs drømmerejser. En gennemgang viser, at jeg næppe når at besøge dem alle. Balancen er lige nu på 9,8%, som er nået gennem vel 40-50 år, så der er nok at tage fat på.  Af de omkring 100 nævnte steder, som jeg har besøgt, ligger op mod 30 i Frankrig.  Èt af de udestående mål nås denne sommer: Savonlinna Opera Festival i Finland 340 km NØ for Helsinki. I borggården på Olofsburg holdes, hvad der i bogen omtales som Europa´s mest berømte opera festival. Blandt de hidtil uopnåede mål er steder som Tanglewood Music Festival, som er sommerresidens for Boston Symphony, Santa Fé Opera i New Mexico, som er en inden/udendørs opera, som excellerer i sjældent opførte operaer, Graceland (Elvis) og Nashville i Tennesee, Martha´s Vineyard og Cape Cod i Massachusetts.  Alle steder som med lidt planlægning skulle kunne nås i ét hug. 


Til gengæld ville jeg ønske, at se andre steder, som slet ikke er nævnt:
Falklands Øerne i Sydatalanten - de har altid fascineret mig siden jeg engang i halvtredserne fik to frimærker derfra, hjembragt af min mors fætter, som var udstationeret af BUKO-ost for at lære Argentinerne mejeribrug. Ikke langt derfra ligger Syd Georgien, som jeg lærte af kende af min naturhistorielærer i mellemskolen.  Når dagens lektie var gennemgået omkring 10-12 minutter inde i timen lagde vi bøgerne væk og sank ned i fantasiens verden, medens lektor Ørnsholt læste op af diverse rejsebeskrivelser: Schackletons expedition til Antarktis og sejlturen via Elefant-øen til Sydgeorgien efter hjælp til de skibbrudne fra Endurance. Scotts og Amundsens expeditioner til Sydpolen. I mange år fik synet af en pakke BUKO-ost mig altid til at tænke på Falklandsøerne. Da Argentinerne i et anfald af vanvid invaderede Falklandsøerne i 1982 og Margareth Thatcher kastede alle til rådighed værende engelske styrker ind i generobringen, var der ikke tvivl om, hvem jeg holdt med. Efterfølgende er lysten til at besøge øerne ikke blevet mindre.  I vore dage er det faktisk muligt.  Man kan flyve til Santiago (Chile) og videre til Ushuaia og der stå på et National Geographic expeditionsskib, der sejler til Antarktis, Syd-Georgien og Falklandsøerne.  De omkring 25000 landminer, som blev lagt på øerne tilbage i 1982, er langtfra ryddet, så man skal selvfølgelig se godt efter, hvor man færdes. Som gammel ingeniørsoldat burde jeg kunne klare det.

Computere (mine) gennem tiden

Normalt orker jeg ikke at skrive om software. Det er ikke godt for blodtrykket og evt. læsere har sikkert deres egne problemer, så her er i stedet lidt om hardware. Trods stigende kapacitet og hastighed er min generelle opfattelse, at alt ikke går vildt meget hurtigere eller lettere end for 25 år siden.

Dette skrives på en IBM Thinkpad X141 i en RTF-editor. Hyggelig lille maskine med 12" skærm, men ikke just hurtig. Siden 1986 har jeg haft ca. 17 PCer eller laptops.

Digital Rainbow (1985) Double diskdrive, 5MB HD senere 10MB og 512K (ialt 3 stk)	MS DOS: Lotus 1-2-3 (ver. 1B) C/PM: Write, Multiplan og diverse spil*)
Diverse (5-6) forskellige IBM eller Compaq Desktops. (1989-1999)	MS DOS/ Win 3,0, Win 3.1, Win for Workgroups
IBM L40 - "Labtop" 10MB HD (1991)	Windows 3.1, Lotus 1-2-3
IBM Thinkpad 750c (1992)	Win for Workgroups , MS Office, Lotus 1-2-3
IBM Thinkpad 600e (1996)	Win 98, MS Office
Dell Latitude Dell Latitude (2000)	Win 98, MS Office
HP Notebook (2000)	Win 98, MS Office
IBM Thinkpad T23	Win XP Pro, MS Office 2000
IBM Thinkpad T42	Win XP Pro, MS Office Pro
IBM Thinkpad X41 (denne)	Win XP Pro, Open Office
Lenovo W500	Win XP Pro, MS Office Pro, Open Office

*) spillene på Rainbow var Pacman, Worm samt måske en forløber for Angry Birds: efter justering af angle og thrust kunne man slynge en sten (?) mod en række skyskrabere, som så tumlede sammen. Det hele var monokromt, selvom Rainbowernes skærm skam var i farver. Desværre var der heller ikke lyd på. "Nobody ever had a Rainbow without a little rain".

Maskinerne med navn i bold kører stadig dagligt. T42 kommer evt. i drift igen, når jeg får taget mig sammen til at få installeret nyt back-light og en ny blæser. Den er næsten for god til at skrotte helt.

Den første maskine, hvorpå jeg installerede en browser, var Thinkpad 750c i 1992. Det var noget Mozilla-stuff, som senere blev til Netscape. Inden da havde jeg været på nettet via CompuServe på en af de stationære maskiner.

Software var tidligere robust. Fra MS DOS 2.1 og Lotus 1-2-3 er det gået støt nedad. Jeg har lige installeret Firefox 4, som skulle tillade synchronisering af bookmarks, taps m.m. mellem forskellige devicer. Desværre har de glemt at inkludere det billede i options (Add device), hvor man indtaster koden, som et evt. andet device genererer ved opsætning af synch, så synchoniseringen har lidt lange udsigter. Kort sagt: det er noget hø selvom det er gratis hø...

Ferie, sejltur

Så er ferien reddet. I dag kom kontrakten på leje af båd til årets tur. Desværre er l'Alouette - en ny Halberg Rassy 31' - som vi sejlede sidste år, allerede reserveret. Den var ny fra 2009. Til gengæld er én af de to andre HR 31' - Mia - ledig. Forskellen er ikke stor. Den nye har to sæt spreaders for at stabilisere den lidt tyndere mast. Som ejer ville jeg nok foretrække den gamle version, da der er mindre chance for at skrabe fok mod salingshorn. De gamle har også aluminiumsliste på lønningen. Den findes ikke på de nye. Begge typer har unlimited "Ocean A" Certificate from Lloyds.

Sidste år sejlede vi ud fra Kerteminde, men vejret var imod os, så i tre dage med styrtregn fik vi ikke sejlet. De øvrige dage var det som sejlede vi med elastik: hver dag sejlede vi tilbage til Kerteminde. Én dag sejlede vi ned til broerne og fik undervejs vind op til 12m/s så på hjemturen suste vi afsted med ét reb - som vi klogeligt havde sat hjemmefra - og passende slæk på storskødet. Det lykkedes nogenlunde at trimme, så båden gik roligt og stabilt og let på roret, selvom vi krængede 15-20°.  Den selvsamme dag lykkedes det for lejerne af Mia at knække masten. - de sejlede et sted syd for Nyborg ml. Fyn og Langeland.  Hvordan det kunne ske ved vi ikke - de virkede kompetente nok, da vi lå ved siden af dem i Kerteminde.  JIM Søferie´s flinke ejere har lovet, at Mia skulle være i orden til denne sæson.

Bådene, man kan leje er følgende, men 31' og rorpind/tiller passer os fint.

1 Hallberg-Rassy 29 Rebuilt 2003

3 Hallberg-Rassy 31 Tiller New boat 2009

2 Hallberg-Rassy 34 Tiller

3 Hallberg-Rassy 342 Tiller New boat 2010

1 Hallberg-Rassy 342 Wheel

3 Hallberg-Rassy 37

2 Hallberg-Rassy 40 Original version

I år kommer der endnu en -342, som hentes i påsken. Jeg gætter på den vil være med "wheel", da mange lejere hos JIM Søferie er tyskere og de er vilde med at sejle "radiobil".

Løbetur Mosen Rundt

Den sidste dag i Januar begyndte jeg at løbe rundt om mosen. Det gjorde jeg også for år tilbage og fik dengang bragt tiden for turen ned fra 27 min til 17 min. Siden har jeg kun løbet sporadisk i.e. mindre end en gang i kvartalet (tænk halvårligt eller sjældnere). Løberi er et led i iscenesættelse af mig selv som tidligere ryger. Sjovt nok: min far røg aldrig mellem Nytårsdag og sin fødselsdag. Jeg holdt op med at ryge på hans fødselsdag. Her slutter analogien imidlertid: jeg begynder ikke igen Nytårsaften. Her er de foreløbige resultater:

Jeg har sat den nedre ende af Y-aksen til 15 minutter. Der er næppe chance for at nedbringe tiden til 15 min eller kortere; men afstanden ned til X-aksen forekommer rigeligt incitament til at forbedre tiden og lukke gabet.

Jeg er ikke et konkurrencemenneske, men har ikke noget mod at konkurrere mod mig selv. Som i mange andre af livets forhold: hvis ikke man aktivt sørger for at blive bedre, bliver man i realiteten ringere. Se bare på den siddende regering.

Det gælder også hvis man spiller et instrument. For omkring et år siden fik jeg en "tør" periode og stoppede med at spille i Conductor. Der var flere forskellige grunde, men én af dem var, at jeg ikke syntes at den aktuelle dirigent bragte orkesteret fremad. I et amatørorkester er dirigenten et vigtigt element i orkesterets trivsel og fremgang. Conductor har nu fået en udmærket dirigent, som jeg så/hørte med orkesteret til Nytårskoncerten. Jeg aftalt med dem, at jeg begynder igen. Sjovt nok: de tre næste gange meldte dirigenten afbud og sendte heldigvis kompetente bekendte til at forestå indøvning af bl. a. Akademisk Festouverture af Brahms. Der er en masse noder at forholde sig til. Foruden festouverturen spiller vi p.t. Kehraus fra Carl Nielsens Maskerade. Så hvis I vil have mig undskyldt medens jeg går nedenunder og spiller en times tid.